|
"HELLIGÅNDEN" GÆST ELLER HERRE

Af James Stewart
Helligånden er
kommet, og nu er det vor hellige forret at modtage ham i
hele hans fylde med alt, hvad dette indebærer af
velsignelse og liv i overflod. Her er det, så mange
troende svigter. De har Helligånden, det er sandt; men
Helligånden ejer ikke dem, råder ikke i deres liv, har
ikke fuldstændigt herredømme over dem og kan derfor slet
ikke være det i og igennem dem, som Gud ville.
Der er et
svælg mellem de troende, som besidder Helligånden, og
dem, som Ånden besidder - hvilken gruppe hører du til?
Hos den første gruppe er Ånden nærmest en slags gæst,
der intet har at sige i hjemmet. Hos den sidste gruppe
er han ejer og herre i huset, den, der bestemmer alt.
Hvor sørgeligt, når Guds børn på denne måde holder
Helligånden på afstand! Hvor sørgeligt, når de ikke
hungrer og tørster efter Åndens fylde! De længes ikke
efter at opleve et ægte Åndens værk i deres midte, de er
blevet tilfreds med tingenes tilstand i menigheden og i
deres eget liv!"
Lad Guds
hellige Ånd få lov til at gå i dybden med dig, lad ham
få lov til at pege på alt det i dit liv, han endnu ikke
har fået herredømmet over, og giv ham så alle trådene i
hænde! Da vil han ikke blot fri dig fra alle bånd - han
vil også føre dig ind i alle dine rigdomme i Kristus l
"I skal få
kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være
mine vidner ... indtil jordens ende" (Ap. Ger. 1,8). Lad
os ikke undre os over, at vi ikke har kraft, fordi vi
ikke vidner, så enkelt er det! Vi vil aldrig blive fyldt
eller salvet med Ånden inde i kirkerne. Vi bliver aldrig
salvet med Ånden, så længe vi sidder hjemme og råber:
"Åh Gud, salv mig med Ånden!" Det er først, når vi går
frem som Kristi vidner, at Ånden kan salve os. Vi er
kraftesløse kristne, fordi vi ikke er gået ud.
Har du talt
til nogen om Jesus i dag? Har du virkelig været i bøn
for fortabte sjæle i dag? Vandrer du i Åndens samfund?
Kan han dele sin byrde med dig? Det er umuligt at kende
Helligånden uden samtidig at kende Åndens suk over de
fortabte millioner.
Hvor vi dog
trænger til at bekende al vor synd og lunkenhed for Gud!
Hvor har vi dog været selviske og dovne, hvor har vi '
dog plejet kødets interesser i stedet for at stille os I
00 % til rådighed for Guds hellige Ånd! Hvordan med dine
kære ufrelste? Hvordan med dine naboer? Føler du
ansvaret for deres frelse?
Hvor vi dog
trænger til at tage vort kors op dagligt og følge ham
uden for lejren, idet vi bærer hans forsmædelse. Det er
altid den vej, Ånden fører os. Åndens vej er korsets
vej' - og korsets vej er glædens vej, den sande glædens
vej. Åndens fylde går hånd i hånd med evangelisering og
satanisk modstand.
Glæden i Herren overvinder alle hindringer!

|