„Hvor er dine tanker dyrebare for mig, hvor stor er dog summen af dem, Gud. " Salme 139:17
Jeg kendte dig før tiden begyndte. Jeg ved endda, hvor mange hår du har på dit hoved. Som forældre, som børn; I er alle skabt i mit billede. Ikke alene har jeg planer for dig, jeg har også givet dig talenterne til at gennemføre dem. Og hvad jeg har givet, kan ingen tage fra dig. Men du må ikke forsømme dem; husk at træne dem og holde dem vågne hver dag.
Du kan være sikker på, at jeg har påbegyndt noget godt i dig, og jeg vil også fuldføre det. Jeg fuldfører altid det, jeg begynder på. Mine ord om dit liv står indskrevet i Himmelen. Min forpligtelse overfor dig er uendelig.
I dette liv vil du møde forhindringer, men frygt ikke; jeg har frataget Satans magt til at røre dig, og frarevet verden dens evne til at ødelægge dig. Når du har problemer, så husk at jeg er en meget nærværende hjælper. Giv dine byrder til mig og jeg vil støtte dig. Når du er stresset eller tynget af livet besværligheder, så læn dig op ad mig. Jeg vil være din klippe, din borg, din befrier og din styrke. Selvom du falder fra tid til anden, vil du ikke blive ødelagt, for jeg holder dig.
Men lige et advarende ord: tag ikke imod råd fra de som er blinde i Ånden og hold dig væk fra skeptikere. Glæd dig selv med mit ord, og som et stort smukt egetræ ved floden, vil du blomstre og bære frugt.
Ps. Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Kærlig hilsen fra Gud.